Infoaften for produktionsledere

SAGRO og Grindsted Landbrugsskole indgår tæt samarbejde om at uddanne fremtidens Produktionsledere.

”Produktionsleder+”, som uddannelsen kommer til at hedde, bliver et tilbud om uddannelse med mere praktisk erfaring bygget på. De unge vil komme til at arbejde med virkelige og helt aktuelle udfordringer i forhold til både økonomi og driften i stald og mark.

Der er stor efterspørgsel på veluddannede unge i landbruget og det kommer SAGRO nu til at hjælpe med i kraft af dette samarbejde.

Uddannelsen følger den generelle bekendtgørelse, men rummer det ekstra element at SAGROs rådgivere bliver en del af undervisningen.

Lyder det som noget for dig eller en du kender? Så kom til vores informationsaften torsdag den 25. april kl. 19.30 og hør nærmere.