Produktionsleder

Bliv skrap til ledelse og styring

Produktionsleder i landbruget

Vi har fokus på en høj faglighed for jer, der søger stillinger som driftsledere i stald og mark.

Landbruget har brug for gode ledere, som kan sikre gode produktionsresultater gennem god ledelse af medarbejdere til fornuftig styring af selve produktionen.

Du bliver skrap til at bruge de forskellige systemer, der er til rådighed for styring af produktionen og du lærer, hvordan du kan få dine medarbejdere til at yde deres bedste for gode resultater.

Produktionsstyring

Vi har fokus på dit speciale indenfor husdyr og mark, såvel som den helhed, de enkelte produktionsgrene spiller sammen på en landbrugsbedrift.

I arbejder derfor sammen i mindre specialehold og i det tværfaglige fællesskab på hele holdet. Høj faglighed og en bred horisont gør dig skrap til at se nye muligheder i produktionen.

I kommer jævnligt ud på landbrugsejendomme, hvor du skal arbejde med de redskaber du har lært i timerne

Produktionsøkonomi

Vi har fokus på økonomisk ansvarlighed i produktionen.

Du kommer til at arbejde med økonomisystemer, som kan hjælpe til at skabe overblik over konsekvenserne af dine beslutninger på staldgangen eller i marken.

Du bliver skrap til at gennemskue resultater og nøgletal i landbrugsregnskabet.

Praktisk personaleledelse

Vi har fokus på at sand ledelse kommer indefra.

Du kommer til at arbejde med dig selv, og hvordan du med din persontype og dine gode vaner kan berige fællesskabet og arbejdsindsatsen hos medarbejderne.

Du får redskaber til at sikre planlægning af gode arbejdsdage for alle.

Aktiv på skolen - og ude i landbruget

Vi har fokus på den enkeltes rolle i det fællesskab, som er kernen i et godt udbytte af din lederuddannelse.

Du bliver en del af hele klassen og hele skolen. På den måde er du med til at opbygge venskaber og netværk, som du kan have gavn af hele livet.

Som produktionslederelev er du blandt de ældste elever på skolen og rollemodel for de andre elever. Ved at medvirke i organisering af fælles aktiviteter kan du endvidere prøve dine lederegenskaber af på en sjov måde.

Grindsted Landbrugsskole

tilbyder hele landmandsuddannelsen fra grundforløb til agrarøkonom. 

Skolen er en kostskole, hvor 90 % af eleverne bor på skolen. Den er beliggende naturskønt i den nordlige del af Grindsted, og deler faciliteter med TronsøSkolen, der er en fri fagskole, hvor heste, gokart, Auto, teknik, landbrug og turisme/oplevelser/gastronomi er valgmulighederne.

Der er masser af muligheder i fritiden. I Grindsted er der bl.a. svømmehal, bowlinghal, biograf og bibliotek. På skolen er der bl.a. motorklub, fitness, idrætshal og udendørs sportsbaner.

For yderligere information

Se Landbrugsskolens lokale uddannelsesplan