Fritidsliv

Vagtlærere: Der er en vagtlærer på skolen hver aften, som kan træffes på tlf. 51 26 08 88, suppleret med en nattevagt.

Lektiehjælp: Hvis du har brug for hjælp til lektierne, er dine kammerater ofte de bedste at gå til. Du kan også tage en snak med vagtlæreren. Hvis du har større problemer med læsning, skrivning eller regning, så giv os besked så snart du er begyndt på skolen.

Gæster: Gæster er velkomne på skolen i dagtimerne. Gæster kan spise med til måltiderne mod betaling. Spisebilletter kan købes hos vagtlæreren. De koster 25 kr. for 1 måltid, 75 kr. for måltider en hel dag og 150 kr. for måltider en hel weekend.

Weekend: Hvis du bliver på skolen i weekenden, skal du tilmelde dig i weekendbogen onsdag middag (også selv om du ikke skal spise). Weekendmøde afholdes umiddelbart efter middag torsdag i spisesalen. Her aftales det med vagtlæreren og køkkenpersonalet hvornår og hvad I skal spise og hvem af jer, der vasker op osv. Vagtlæreren kan efter behov kontaktes pr. telefon udenfor de aftalte tider. I weekenden – og kun i weekenden – er der efter ansøgning mulighed for at have en overnattende gæst. Gæsten skal godkendes af og præsenteres for vagtlæreren.

Rygning: Skolen er røgfri, men der er etableret et udendørs rygeskur, som eleverne kan benytte. Dette gælder også vandpiber og elektroniske cigaretter. Rygerne rydder selv op i rygeskuret, så der er pænt og der ikke ligger skodder udenfor askebeholderne. Rygerne tømmer selv askebeholderne. Hvis du ryger andre steder end det tilladte, vil du blive opkrævet 100 kr., som bliver doneret til Kræftens Bekæmpelse. Torsdag aften må der ryges på anvist sted udenfor cafeen. Snus er ikke tilladt hverken at bruge eller opbevare på skolen.

Nattero: Kl. 22.00 skal der være ro på værelsesgangene, således at dem der vil sove, kan sove.

Elevråd:

Elevrådet består af 2 personer fra hver klasse (den ene som suppleant). Der holdes møde hver torsdag kl. 9.30 i spisesalen. 2 elever fra elevrådet vælges til skolens bestyrelse. Alle øvrige udvalg for eleverne nedsættes af elevrådet, hvor formanden i udvalget altid er medlem af elevrådet. Alle udvalg skal have et beskrevet kommissorium, der er godkendt i elevrådet. Cafeudvalget står for Cafeen. I cafeudvalget sidder der altid en lærer fra hver af de to skoler. Der afholdes møder hver tirsdag kl. 9.30. Formålet med elevrådet er at skabe indflydelse på egen situation og planlægge spændende aktiviteter på skolen.