Grindsted landbrugsskole på facebook
Få siden læst op - Adgang for alle

10. klasse Brobygning

Trænger du til:

  • Et frisk pust i en ellers forudsigelig hverdag?
  • Nye inputs i nye omgivelser, sjov og fællesskab med andre 10. klasseelever fra andre skoler?
  • Overvejer du seriøst at blive landmand?
  • At komme lidt hjemmefra og stå på egne ben?

Kan du svare ja til nogle af spørgsmålene skulle du overveje at tage et Brobygningskursus på Grindsted Landbrugsskole.

På kurset opnår du følgende:

  • Kendskab til moderne produktionsformer indenfor landbruget som er i en rivende teknologisk udvikling.
  • Indblik i fødevarernes betydning i det moderne samfund.
  • Et tæt fællesskab med andre elever fra andre skoler.
  • Gode fritidsfaciliteter.

Kursets indhold er opdelt i 4 temaer omhandlende fødevarernes vej fra jord til bord.

  • Tema 1: Jorden, frøet, spiren, planten, afgrøden
  • Tema 2: Husdyrene, foderet, mælken og kødet
  • Tema 3: Fødevarerne, forædling, distribution, detailhandel, ernæring
  • Tema 4: Praktiske øvelser i stald, mark og værksted

Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde, praktiske øvelser samt kreative og fysiske udfoldelser.

Vi forventer du medbringer praktisk tøj og sko samt skiftesko. Opholdet er gratis, og du slipper for mors madpakke, da du bor og spiser på skolen sammen med skolens  øvrige elever.

Tilmelding:  

Kontakt din studievejleder på din skole som så kan tilmelde jer og se detaljeret program på brobygning.net 

Du vil herefter få direkte besked når vi har modtaget din tilmelding.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte vores studievejleder Poul Thomsen
på tlf. 40 17 35 10 eller tlf. 75 32 07 22

Du kan også sende en mail: poul.thomsen@grindls.dk